Ikke om natten: Fra 1. maj bliver det billigst at bruge el i disse timer

Foto: Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Den 1. maj vender det.

Mest læste i dag

Har du lagt mærke til, at det ikke altid er billigst at bruge el om natten? Siden 2022 har strømmen primært været billigst i de solrige eftermiddagstimer om sommeren, og alt tyder på, at det er en ny tendens, som fortsætter ind i 2024.

I perioden 1. maj til 31. august 2023 var prisen for en kilowatt-time lavest i tidsrummet 13-15, hvor den lå på cirka 0,80 kroner/kWh inkl. nettarif og moms i gennemsnit.

Modsat var prisen i tidsrummet 01.00-02.00 om natten væsentlig højere, med en stigning på 25 pct. i gennemsnit.

”Der bliver installeret flere og flere solceller, og det medfører en øget produktion af grøn strøm, hvilket påvirker prisen på el i dagtimerne, når solen skinner,” siger Troels Skipper, OK's produktchef på el via en pressemeddelelse.

Billig strøm er grøn strøm

Når strømmen produceres vha. vindmøller, solceller og vandkraft, betegnes den som grøn strøm - og lige præcis den energi anses for at være CO2-neutral.

”I dag ser vi, at strømmen oftest er billigst og mest grøn i de solrige eftermiddagstimer, hvor solcellerne har størst mulig effekt, men er der gunstige vindforhold, kan prisen være lav hele døgnet rundt,” siger Troels Skipper og fortsætter:

”Så går du efter den billige strøm, gavner det ikke blot din pengepung – det gør også noget godt for klimaet, for når strømmen er billig, er den stort set altid grøn.”

Vær dog opmærksom på, at de fleste netselskaber har indført varierende tariffer i sommerperioden. Det betyder, at prisen kan variere alt afhængigt af hvilket tidspunkt, du bruger strømmen på - men den vil som udgangspunkt altid være højst i spidsbelastningsperioden fra klokken 17.00-21.00.

Sådan udnytter du de billige eftermiddagstimer

  • Hvis du har mulighed for det, så start din vaskemaskine, tørretumbler eller opvaskemaskine i dagtimerne. Du kan med fordel anvende timeren til at planlægge igangsættelsen - det er en funktion, som de fleste nyere maskiner er udstyret med.

  • Du får som regel mest muligt ud af din opladning ved at lade elbilen mellem klokken 13.00-17.00, for der kan du drage fordel af lavere tariffer og få de billigste kilometer.

  • Selvom elprisen oftes er billigst i de lyse dagtimer om sommeren, har vejrforholdene altså stor indflydelse på elprisen. Derfor anbefaler OK, at du løbende holder øje med elprisen. Du kan se prisen time for time i OK Hjem-appen, der kan downloades i App Store (iOS) og GooglePlay (Android).

Faktorer, der påvirker elprisen:

  • Vejrforholdene er afgørende for prisen på el, da sol og vind har størst indflydelse på prisen. Dertil kommer den øgede produktion af energi fra solceller.

  • Danmark er forbundet med Europa, og det betyder, at udbuddet og efterspørgslen på el i vores nabolande har indflydelse på prisen herhjemme.

  • Der produceres fortsat el på kul- og gaskraftværker i Europa, og derfor spiller prisen på kul, gas og biomasse også en rolle på prisen i Danmark.

Husk, at der oveni markedsprisen kommer elafgift, eltarif, abonnementer, spottillæg, moms og nettarif til dit lokale netselskab. Tarifferne kan desuden også svinge fra time til time, afhængigt af dit netselskab og dermed din bopæls geografiske placering.

Anbefalet til dig